Holdtræning

ManuVision-træning er en unik træningsform, som fysisk betragtes som den mest fundamentale træningsform. ManuVision-træningen er udviklet til at forebygge og behandle fysiske og psykiske ubalancer. Træningen benyttes både som motion og selvbehandling.

Det moderne menneske skal træne

Den teknologiske udvikling har desværre betydet, at vi ikke bruger vores krop, som den har bedst af, og vi lider dermed af mange ubalancer. Vi har mistet kontakten til vores krop, vi opfanger ikke dens signaler og har mistet fornemmelsen for hvordan kroppen skal bruges i dagligdagen for at undgå slitage, og dens behov for optimal motion, kost og bevægelse. Vi har også glemt vigtigheden af korrekt åndedræt, så stress og indtryk kan bearbejdes. ManuVision-træningen bidrager til, at vi får kontakten til kroppen etableret og har nemmere ved at mærke, hvad der er rigtigt for os.

Træningsform

ManuVision-træning adskiller sig fra andre træningsformer ved at fokuserer på kroppens led i stedet for muskler. Der lægges vægt på at rette op på leddene, styrke dem og smidiggøre dem. Ved regelmæssigt ManuVision-træning udvikler du en naturlig forståelse for, hvordan leddene bruges korrekt, således du opnår otte, stærke og smidige muskler og en harmonisk kropsholdning. Træningen indeholder tre dele: først løsner og styrker vi alle alle led, her kommer pulsen op. Anden del består af øvelser på gulv, hvor vi styrker mave og rygmuskler. Tredje del er strækøvelser, hvor vi ofte ligger ned.

Træningens effekt

ManuVision-træning er en dybdegående træning, der hjælper din krop til at frigøre fysiske og psykiske ressourcer, der ligger blokeret i kroppen. Træningen har en stor indvirkning på psyken, ved at den udvikler din evne til at kontakte, bearbejde og forløse ophobede følelser. I det daglige er træningen et fantastisk redskab til at modvirke stress og bearbejde følelser og tanker.
ManuVision træningen øger også blodgennemstrømningen i kroppens væv. Transporten af ilt og næring til cellerne forbedres og evnen til at transportere affaldsstoffer via lymfesystemet øges. Denne effekt sker når træningen kombineres med dit åndedræt. Resultatet bliver en sund krop i balance.

Hvad kan du forvente

Du skal forvente en anden slags træning, end du er vant til. Vi arbejder med både krop, tanker og følelser. Derfor spiller åndedrættet en vigtig rolle. De spændinger, du oplever i din krop, som du i det daglige forsøger at ignorere, har du mulighed for at arbejde med og give slip på, men kun hvis du trækker vejret. Mange øvelser vil være nye. Nogle vil fremkalde smerte, andre vil måske gøre, at du bliver berørt.

Praktiske information

Træningen er “drop-in” træning og foregår hver onsdag kl. 16.30-18.00 på Østergade 1, 1 sal, 8000 Aarhus C
Du behøver altså ikke at tilmelde dig, og du kan betale pr. gang. Den første time er gratis. Se mere under priser.
Træningsperioden er 3. januar – 20. juni 2018.
Du kan sagtens tilgå holdet midt i en periode.
Næste periode er 19. september – 20. december 2018.
Kom gerne i træningstøj, og evt. trøje og sokker, hvis du er kuldskær. Du skal medbringe vandflaske og håndklæde. Vi har badefaciliteter, såfremt du ønsker det.
Træningen er for alle, og kræver ingen forudsætninger. Den henvender sig til alle – det er også et fantastisk supplement til din almindelige træning.

Aarhus: Østergade 1, 1. sal, 8000 Aarhus C • behandler også i Odense og Ikast